Viden
Viden og værktøjer til at øge jobsucces for både medarbejder og arbejdsgiver.
Progressionsfaktorer – CABI
Progressionsfaktorer er defineret ved, at de:
1. har en veldokumenteret statistisk sammenhæng med sandsynligheden for, at borgeren kommer i job eller uddannelse, og
2. kan påvirkes af indsats og udvikle sig over tid.
Når en borger bevæger sig i positiv retning, målt på en progressionsfaktor, er der statistisk højere sandsynlighed for, at borgeren er på rette vej mod arbejde eller uddannelse.
Øget bevidsthed om og samarbejde omkring progressionsfaktorer kan hjælpe borgeren og den professionelle med at sikre udvikling af arbejds- markedsparathed hos borgeren.
Af de seks faktorer, der er fremhævet i pjecen, er fem relateret til borgerens vurdering af sig selv, mens én er relateret til sagsbehandlerens vurdering af borgeren:
- Tro på egne evner
- Helbredsmestring
- Arbejdsmarkedsidentitet (mening og retning)
- Samarbejde på arbejdspladsen eller uddannelse
- Netværk
- Sagsbehandlers vurdering af borgeres job-/udannelselsparathed.
Guide til brug af SMARTE mål
En måde at skabe klare mål eller kvalificerer eksisterende mål på er at anvende SMART-modellen.
Smarte er et akronym for at et mål skal være:
Specifikt, Målbart, Accepteret, Realistisk, Tidsbegrænset og Evaluerbar
Eksekutive funktioner
De eksekutive funktioner er en samlet betegnelse for hjernemæssige processer, der kontrollerer og styrer kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige funktioner.
De omhandler evnen til at planlægge og organisere adfærd med henblik på opfyldelse af mål og intentioner, og anses således for at være en forudsætning for systematisk tænkning. Eksekutive funktioner har altså en altafgørende betydning for at kunne handle målrettet og problemløsende.
Vi har derfor fokus på den enkelte persons forudsætninger, et særligt fokus på at afklare og beskrive graden af dennes eksekutive udfordringer ift. arbejde og i uddannelse, da job og uddannelse handler om målrettet problemløsning.
Eksekutive funktioner består af fire trin.
- At kunne få en idé/have en plan– altså at kunne danne sig forestillingsbilleder om, hvordan en opgave løses, eller hvordan man indgår i sociale sammenhænge på den mest hensigtsmæssige måde for at opnå det rigtige- eller et godt resultat.
Her trækkes på hukommelseslageret af tidligere erfaringer, men også på evnen til at kunne foretage analyser/hypoteser om fremtidige situationer/hændelser, og dermed kunne vurdere, hvad der vil være passende at gøre i situationen.
- At kunne planlægge– indebærer, at man kan tænke og gennemføre ideer og planer i dele, der skal udføres i logisk rækkefølge (sekvenser – først, og så, bagefter), mens man fastholder opmærksomheden på målet.
Indebærer dels, at man kan se det fulde billede og få fat i pointer, og dels at man har øje for detaljerne, så udførelse kan planlægges i sekvenser og dermed foregå i den rigtige rækkefølge. Stiller krav til arbejdshukommelse og til analyse-syntese-tænkning, dvs. til at kunne tænke på et abstrakt plan.
- At udføre planer og opgaver– handler om at igangsætte handlinger, følge planen og arbejde sig i den rigtige rækkefølge hen mod målet, mens forstyrrelser sorteres fra. Samtidig skal man være opmærksom på andres krav og forventninger, så man ikke overtræder grænser og moral.
Dette kræver avanceret opmærksomheds- og impulskontrol, informationsbearbejdning samt velfungerende hæmmemekanismer og målrettethed.
- At vurdere og justere i opgaveløsningen og i planer– i hele udførelsen skal man kunne vurdere, om handlinger fører til målet, og om de lever op til ens egne og andres behov og krav. Det indebærer, at man kan vurdere noget i forhold til noget andet. Kræver at man kan se sig selv og situationen udefra, og at man kan vurdere, om den planlagte udførelse er hensigtsmæssig.
Justering kræver fleksibilitet, indlevelse og evne til at finde alternativer, så der løbende kan foretages de nødvendige ændringer ift. opgaveløsningen eller i et socialt samspil samt i de sammenhænge, udførelsen foregår i.
Når en person er ramt i hjernens styringsmæssige funktioner samt i evnen til at forestille sig noget, betyder det altså, at personen får svært ved selv at planlægge og organisere sig i alle sammenhænge, herunder såvel arbejdsmæssigt som privat. Det er derfor vigtigt i tilrettelæggelsen af arbejds- og studierettede aktiviteter for personer med ASF, tydeligt kan se, hvad opgaver eller aktiviteter går ud på. Altså hvad formålet er, med en tydelig start og et tydeligt slut.
Når opgaven er færdig, skal personen kunne se, hvad der skal ske bagefter.
Hvad er PA støtte?
Ansøgning om personlig assistance i erhverv kan søges af alle personer i erhverv, herunder personer i:
– Virksomhedspraktik
– Job med løntilskud
– Fleksjob
– Ansat på ordinære timer, men deltager i ressourceforløb
Bevillingen gives for en tidsbegrænset periode eller ”indtil videre”. Bevillingens gyldighedsperiode vil afhænge af medarbejderens arbejdsopgaver, og om der er tale om en varig funktionsnedsættelse.
Autisme karakteristika
Personer der har fået en autismediagnose, er kendetegnet ved at have udfordringer med bl.a.:
- Vigende blikkontakt
- At kunne sætte sig ind i og forstå andre menneskers tanker og følelser og forstå, hvorfor de tænker og handler, som de gør
- Mangelfuld følelsesmæssig respons
- At være i dialog med andre
- Mangelfuld situationsfornemmelse
- At kunne danne sig forestillinger om noget
- At kunne danne og se logiske meningsfulde sammenhænge (først, så, bagefter)
- En detaljeforarbejdende og konkret tænkning
- At kunne planlægge og organisere sig
- Selv at kunne kvalitetssikre sit arbejde
- Tvangsprægede ritualer
- Sære og/eller indsnævrede interesser
Udfordringerne optræder forskelligt fra person til person. Hvordan udfordringer kommer til udtryk, afhænger af graden og omfanget af den enkeltes medfødte udfordringer, kombineret med den enkeltes personlighed og resiliens.
Der kan være sensoriske udfordringer fx ift. syn, lugt, smag samt hørelse. Mange har svært ved at fornemme egen krop og dermed at adskille sig selv fra andre. Hertil kan der være andre komorbide lidelser som fx ADHD, ADD, OCD, og Tourettes syndrom.
Den basale kognition (tempo, koncentration, hukommelse samt visuelle og sproglige formåen) ses ofte at være påvirket, og påvirkes i særdeleshed af, at alle udviklingsforstyrrelser, som autisme jo er, er karakteriseret ved en mangelfuld udvikling af frontallapsfunktionen, hvorved hjernens styrefunktioner (eksekutive funktioner) bliver mere eller mindre nedsatte.
Personer i vores målgruppe ses derfor stort set altid med eksekutivt besvær, der påvirker dem kognitivt, emotionelt, socialt og adfærdsmæssigt i en eller anden grad. Dette er dels indikerende for de støttetiltag, der er behov for, og ofte også forklarende for de følgetilstande, som ligeledes ofte opstår i kombination med autismen.
Hos mange fremkommer følgetilstandene som belastningsreaktioner (symptomer), der forsvinder med den rette forståelse og støtte, der ydes til rette tid og på rette sted.
Følgetilstande viser sig fx ved:
- Højt stressniveau
- Reduceret indsigtsniveau
- Depression
- Angst
- Somatisering
- Dependens
- Diverse former for selvskadende handlinger som fx spiseforstyrrelser og cutting
Alt sammen udgøres af den reducerede frontallapsfunktion, som samler tænkningen, giver refleksionsevne, evne til ræsonnement, evne til målrettet handling og problemløsning, evne til at skabe meningsfulde sammenhænge samt til indsigt og social kompetence. Den hjælper med at stabilisere energi/motivation og følelsesliv, hvor situationer, hændelser, reaktioner og adfærd tilpasses hinanden på passende vis.
Det er individuelt i hvilket omfang, og i hvilken grad, den enkelte er påvirket. Udgangspunktet hos os er derfor altid en individualiseret tilgang, hvor vi observerer på den enkelte persons særlige forudsætninger og adfærd. Herudfra identificeres ressourcer, kompetencer, og i særdeleshed de eksekutive barrierer, der hindrer den enkelte i selv at kunne omsætte – ofte ret gode – kompetencer og ressourcer til praktiske handlinger såvel arbejdsmæssigt som i hverdagen derhjemme.