Kundeudtalelser

Samarbejde med Jobcenter Holstebro og Arla Foods

Hos JobKontoret er vi stolte af at have modtaget nedenstående tilbagemeldinger fra samarbejdet med Arla Foods og Jobcenter Holstebro Mejeri om fastholdelse af højtuddannet medarbejder med autisme og ADD.

JobKontorets opgaver har været at yde mentorstøtte til medarbejderen med autisme. Sideløbende har vi leveret sparring til ledere og læring til kolleger om autisme og hvordan det kommer til udtryk i praksis.

Positive tilbagemeldinger fra Arla Foods Holstebro ved Anne Marie (Site Senior QEHS Manager), Peter Nielsen Dam (Site QEHS Team Leader) Lisbeth Bo Strunck(Site QEHS Specialist):

  • Forståelse for autisme og Aspergers: “Vi har fået en dybere forståelse for, hvad det vil sige at have en medarbejder/kollega med autisme/Aspergers, og hvilke udfordringer det kan medføre.”
  • Værktøjer til at udnytte potentiale: “Vi har fået værktøjer til at udnytte medarbejderens fulde potentiale i forhold til arbejdsopgaver og tidsstyring.”
  • Fastholdelse af medarbejdere: “Samarbejdet med JobKontoret har gjort det muligt for os at fastholde en medarbejder i arbejde.”
  • Forandringer for virksomheden og medarbejderen: “Vi har tilpasset arbejdsopgaver for medarbejderen, og vi har flyttet medarbejderen fra leder til teamleder for at give et større fokus på planlægning og opfølgning af opgaver. Vi har også reorganiseret den daglige ledelse og investeret mere tid i sparring og coaching.”
  •  
  • Et fantastisk samarbejde: “Vi har oplevet JobKontoret som en fantastisk samarbejdspartner, der har arbejdet specifikt med vores udfordringer. I har været gode til at bidrage med løsninger, der både gavner virksomheden og medarbejderen. Den løbende dialog har været afgørende for at bygge bro mellem medarbejder, kollegaer og ledere.”

Fremtiden for inklusion på arbejdspladsen

Vi ser frem til at fortsætte vores samarbejde med Arla Foods og andre virksomheder, der vægter inklusion og trivsel på arbejdspladsen højt. Hos JobKontoret handler det ikke bare om at levere en konsulentydelse, men om at skabe varige forandringer og bidrage til et mere inkluderende arbejdsmiljø for alle.

#inklusion #trivsel #arbejdsplads #samarbejde #JobKontoret #Kognitivtkompas #Arla Foods #Jobcenter Holstebro

“Det har været et virkelig, virkelig godt kursusforløb. Det var arbejdsmarkedsrettet og gav konkrete redskaber vi nemt kan omsætte til praksis. Det er meget tydeligt, at underviserne har en stor viden om målgruppen og har stor erfaring med arbejdsevneafklaringer, og hvordan mennesker med autisme kan tilknyttes arbejdsmarkedet. Vi fik meget hurtigt tillid til, at det de siger er baseret på forskning, viden og mange års erfaring fra praksis.
Matilde Lundgaard
Jobcenter Holstebro
"Bente har en meget solid faglighed, både som konsulent i socialt arbejde og som socialrådgiver. Bente formår at arbejde i et dialektisk forhold mellem teori og praksis, hvilket opleves utroligt professionelt. Hvis du ønsker en konsulent, der gerne vil lære fra sig og sikre din virksomhed eller dit tilbud opkvalificering ift. handleplanarbejde, af høj kvalitet, kan jeg kun give Bente de varmeste anbefalinger”
Lene Hausted
Chefkonsulent Komponent
"Bente fik stor ros af medarbejderne for hendes evne til at formidle lovstof, organisationsdiagrammer ind i praksis, så det blev meningsfuldt for deres daglige arbejde. Det blev fulgt op af sparring til den enkelte medarbejder ift. at arbejde med S.M.A.R.T. E mål i delhandleplanerne"
Gitte Standly Henriksen
Forstander Tornsbjerggård

Cases

Mød Nicolai Holst og hør ham fortælle om:

– Hvad tilrettelæggelse af arbejdet betyder for Nicolai.

– Hvordan vejen var til at finde job.

– Hvad det betyder at kunne bidrage til samfundet og at kunne betale skat. 

Afspil video

Case om Henriks vej til arbejdsmarkedet

Indhold:

  • Arbejdsevneafdækning
  • Opståede problemstillinger
  • Afstemning af forventninger og kontinuerligt støttebehov

Vurdering af arbejdsevne og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (forkortet STU)

Henrik har diagnosen Aspergers Syndrom. Henrik har været i forløb ved privatudbyder. I første omgang med henblik på afklaring af fremtidig tilknytning til arbejds-/uddannelsesliv. Afklaringen førte til, at Henrik blev bevilget Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse, som han har fulgt i 2 år og 9 måneder.

Henrik har det sidste halve år af sin STU været i praktikforløb, hvor han har arbejdet med forefaldende ukomplicerede IT- opgaver. Henrik har fra starten af praktikforløbet haft gode arbejdsmæssige færdigheder og har løst sine opgaver med en rigtig god kvalitet.

Henriks primære udfordringer har bestået i på selvstændig vis at skulle overskue, prioritere og planlægge sit arbejde og sine opgaver, at fastholde fokus i opgaveløsningen og at overholde møde- og pausetider.

Opståede problemstillinger

3 måneder før afslutning af sin STU fik Henrik, i forlængelse af sin praktik, tilbudt arbejde på fleksvilkår med de samme opgaver som han har løst under sin praktik. Hans STU blev i den forbindelse afsluttet før tid. Eftersom der sker mange ændringer ved skift fra STU til ansættelse, og mange ting, der skal falde på plads, blandt andet afklaring og ansøgning om fleksjobbevilling, opstod der meget usikkerhed for Henrik. Usikkerheden resulterede i mange bekymringer for Henrik, som førte til et kendt mønster med ondt i maven. Henrik fik sværere ved at møde ind på arbejde og han fik svært ved at leve op til krav om personlig hygiejne. Der er blevet arbejdet med de opståede udfordringer på flere måder, eksempelvis gennem samtaler, opringninger og skriftlig vejledning. Dette har ikke haft den store effekt og har bremset for den videre udvikling i forløbet, som handlede om at starte op i jobbet.

Kommunen indvilligede i at tilknytte en autismefaglig støtteperson til at komme i hjemmet hos Henrik. Støttepersonens primære opgave blev at hjælpe ham med at komme af sted til tiden. Ved denne hjælp fik Henrik rettet op på såvel mødestabilitet som mødetider og hygiejne, aftalt med arbejdsgive

Afstemning af forventninger og kontinuerligt støttebehov

Der er blevet holdt møder mellem Henrik og arbejdsgiveren, hvor Henriks aktuelle udfordringer blev adresseret. Man enedes om, at Henrik til en start udelukkende skulle møde ind 2 dage om ugen i 2 x 4 timer.

Efter et par uger blev arbejdstiden øget til flere timer på de samme dage, og siden kørt op til i alt 20 timer pr. uge, fordelt på 4 dage. Forløbet er blevet fulgt tæt, og Henrik har fået bevilget fleksjob med nedsat timetal som en del af skånehensynene. Det er fortsat nødvendigt at støtte Henrik på arbejdspladsen i at overskue, planlægge og prioritere i opgaver samt støtte ham i at fastholde fremmøde, mødetider og hygiejne i hjemmet.

Den samlede støtte er løbende nedjusteret til 2 timers PA pr. uge med mulighed for at opjustere igen med støtteperson i hjemmet. Fleksibiliteten med at regulere støtten i forhold til Henriks aktuelle behov såvel i omfang som karakteren af den samlede støtte, har vist sig at være nødvendig for at fastholde Henrik i arbejde. Henrik har nu været ansat i 6 år på fleksvilkår.

Scroll to Top